Ethereum

Ethereum bliver af mange medier omtalt som Bitcoins lillebror, men man må ikke betvivle denne kryptovalutas berettigelse, blot fordi den ikke er den mest populære valuta på markedet. Ethereum byder nemlig på fordele, som selv Bitcoin ikke kan hamle op med.

Ethereum og Bitcoin forveksles tit og ofte, selvom der er tale om to selvstændige kryptovalutaer, som adskiller sig fra hinanden på flere punkter. I denne guide vil vi ikke blot kigge på, hvilke forskelle og ligheder der er mellem de to valutaer. Vi vil også se nærmere på, hvor og hvordan man køber ether, hvordan man kan passe godt på sine ether, hvordan man følger kursen, hvordan man får en wallet og meget andet. Du bliver ekspert på emnet, hvis du tager dig tid til at læse hele guiden.

Du kan læse dig til en masse brugbar viden, men du kan ikke forvente at finde svar på, om det er mest gunstigt at investere i Bitcoin, Ethereum eller en helt tredje kryptovaluta. For at sprede din investeringsrisiko kan du overveje at investere i flere forskellige kryptovalutaer. I dag er Ethereum den næstmest udbredte kryptovaluta i verden. Bitcoin har i årevis været flere skridt foran Ethereum, men Ethereum er lige så stille ved at hale ind på Bitcoin.

Ethereum er på mange måder et mere seriøst og gennemarbejdet projekt end de fleste andre kryptovalutaer. Ethereum kører alt decentralt, hvilket vil sige, at arbejdet og ansvaret bliver delt ud i flere små enheder og overladt til forskellige udviklere og minere. Denne kryptovaluta er ligesom alle andre virtuelle valutaer bygget på blockchain-teknologien, som meget kort forklaret er en ufattelig lang kæde af blokke. Det særlige ved dette system er, at dets data ikke ligger ét sted, men derimod hos alle på netværket. Det gør det næsten umuligt at hacke det. Den minimale risiko for hacking og det generelt høje sikkerhedsniveau er blot noget af det, der har været med til at øge interessen for kryptovalutaen.

NamePrice24H (%)
Ethereum (ETH)
kr0.000000
-2.67%
[crtools-graph coin=”ETH”]

Hvad er Ethereum?

Ethereum er en kryptovaluta, jovist, men hvad er der særligt ved denne valuta sammenlignet med de over tusinde andre valutaer? Det er det helt store spørgsmål.

Ethereum blev grundlagt i 2013 af en ung udvikler ved navn Vitalik Buterin. Vitalik Buterin havde ikke blot en ambition om et stort kommercielt gennembrud, men også en ambition om at berige verden med social og bæredygtig teknologi. Den russiske udvikler var på daværende tidspunkt blot 19 år gammel.

Ethereum har på trods af sin korte levetid allerede fundet vej til toppen af listen over de mest eftertragtede kryptovalutaer. Det er lige nu den anden mest populære kryptovaluta næstefter Bitcoin. Det er i sig selv en imponerende bedrift. Ethereum har allerede fået sit store gennembrud, men det betyder ikke nødvendigvis, at man ikke vil komme til at se mere til denne digitale valuta i fremtiden.

Ethereum er ligesom Bitcoin et decentraliseret betalingsnetværk, som gør det muligt at sende betalinger på en nem, hurtig og ikke mindst anonym måde. Der er vel at bemærke tale om betalinger, som hverken kan spores af banker, myndigheder eller andre. Systemet er bygget op på en sådan måde, at transaktionerne er synlige for enhver på netværket. Det er med til at sikre en fantastisk gennemsigtighed og sikkerhed. Du kan forvente at læse meget mere om, hvilke fordele der er ved valutaen senere i guiden.

Ethereum er navnet på netværket, mens ether er navnet på selve valutaen. I dag kan man handle ether via rigtig mange børser – både herhjemme og i udlandet. Er du interesseret i at vide, hvordan du handler ether? Så skal du ikke forlade siden endnu.

Ethereum gør brug af blockchain på samme måde som de fleste andre kryptovalutaer. Det karakteristiske ved blockchain er, at teknologien giver udviklere fra hele verden mulighed for at bidrage til den videre udvikling. Både Bitcoin og Ethereum gør brug af blockchain-teknologien, men der er altså nogle teknologiske forskelle på de to netværk.

Det er nemt og bekvemt at veksle fra bitcoins til ether – og omvendt.

Forskelle og ligheder mellem Ethereum og Bitcoin

Ethereum og Bitcoin har ganske rigtigt mange fællestræk, men lad os med det samme slå fast, at der ikke er tale om én, men to valutaer. Der er både forskelle og ligheder mellem de to kryptovalutaer, hvilket vi vil komme meget mere ind på i dette afsnit. Det er nemlig vigtigt, at du er bevidst om, hvad der adskiller de to valutaer. Den viden vil du få brug for, når du skal beslutte dig for, om du skal placere din formue i den ene eller anden valuta.

I de næste to underafsnit vil vi kort omtale de mest væsentlige forskelle og ligheder, så du får et godt overblik. Vi starter med at kigge på lighederne.

Ligheder

  • Blockchain – I forrige underafsnit gjorde vi dig bekendt med, at begge netværk er såkaldte blockchain netværk. Det er dog vigtigt at bemærke, at der findes forskellige måder at anvende blockchain på. Bitcoin anvender kun blockchain til at udbyde et peer-to-peer system, mens Ethereum bruger teknologien til at køre al koden bag. Du kan evt. grave dybere ned i det tekniske aspekt, hvis du interesserer dig for dette. Det vigtigste er, at man forstår, at der er forskel på, hvordan teknologien anvendes fra netværk til netværk.
  • Wallet – Foruden blockchain gør begge netværk også brug af såkaldte wallets – altså en slags digital pengepung. Som bruger kan du nemt oprette en wallet, som du kan bruge til at opbevare, sende og modtage valutaer.
  • Nem konvertering – Uanset om du køber bitcoins eller ether, så kan du glæde dig over, at du nemt kan konvertere mellem andre kryptovalutaer, hvis du skulle have et ønske herom. Den mulighed kan du eksempelvis benytte dig af, hvis du har mistet tiltroen til en af disse to kryptovalutaer.
  • Høj sikkerhed – Ethereum er ifølge eksperterne mere sikker end Bitcoin, men der bør ikke herske nogen tvivl om, at begge kryptovalutaer byder på høj sikkerhed. Der er generelt ikke synderligt stor risiko for at blive hacket eller på anden vis komme galt afsted, når man køber disse valutaer. Handler du via velrenommerede børser, og opretter du en sikker wallet, så skal du ikke frygte for din investering.

Forskelle

  • Omfang – Der er relativ stor forskel på omfanget af de kryptovalutaer. Bitcoin er bare en kryptovaluta, mens Ethereum er en åben protokol, som består af meget andet end en kryptovaluta. Ethereum er på mange måder et mere seriøst og omfattende projekt end Bitcoin. Ethereum kan nemlig bruges til rigtig mange ting – bl.a. til at lave decentraliserede applikationer.
  • Transaktionstid – Dernæst er det relevant at oplyse, at der er forskel på transaktionstiden. Ethereum leverer i øjeblikket en markant lavere transaktionstid end Bitcoin. Det tager kun omkring tolv sekunder at overføre ether fra en konto til en anden. Denne imponerende transaktionstid vil du desværre ikke opleve, når du forsøger at overføre bitcoins.

Hvordan køber man ether?

Ethereum er en beundringsværdig opfindelse. Det kan vi vist alle sammen blive enige om.

Det er ene og alene op til dig at vurdere, om valutaen er værd at investere i. For at finde ud af om det er en god idé, kan du gøre klogt i at sammenligne valutaen med andre digitale valutaer. Er du allerede overbevist om, at det er en gunstig investering, så kan du glæde dig over, at vi nu præsenterer dig for, hvordan man køber ether.

I dag kan alle købe ether. Det kræver nemlig ingen større teknisk indsigt eller en usædvanlig stor formue. Det er ikke desto mindre afgørende, at du har nogle penge at investere for. Der er helt overordnet to måder at handle ether på. En af måderne går på, at man køber ether via en kontrakt. Det er den løsning, vi vil anbefale dig at gøre brug af, hvis du er nybegynder. Der er mange fordele ved at handle via kontrakt. Der er for eksempel mulighed for at forsikre sig mod tab i tilfælde af konkurser.

  1. Opret en wallet – Det første du skal foretage dig er at oprette en wallet. Af sikkerhedsmæssige grunde er det smartest at oprette en hardware wallet. Du bør som investor aldrig gå på kompromis med sikkerheden, uanset om du investerer et større eller mindre beløb i en kryptovaluta. Undersøg mulighederne til bunds, før du opretter en wallet.
  2. Køb ether via en børs – En søgning på køb ethereum er alt, hvad der skal til for at finde frem til de største og mest troværdige børser. For at sikre din investering så godt som muligt bør du handle via en anerkendt børs, som tilbyder god dækning og høj sikkerhed. Den nemmeste og mest effektive måde at finde den rette børs på er ved at sammenligne de mest udbredte børser. Tjek f.eks. Markets.com eller Plus500.

Ja, så nemt er det faktisk at købe ether i vores digitale tidsalder. I relation til ovenstående vil vi anbefale dig at lave en backup af din wallet. Det er nemlig den eneste måde, hvorpå du kan sikre dig mod hacking. Tag dine forholdsregler og pas godt på din investering.

Hvad er der attraktivt ved denne kryptovaluta?

Der er fordele og ulemper ved alle kryptovalutaer – og Ethereum er ingen undtagelse.

Ethereum er en særdeles attraktiv kryptovaluta. Det har du nok allerede erkendt, men måske har du svært ved at gennemskue, hvorfor denne valuta er noget særligt. Er det tilfældet, så kan du ånde lettet op, idet vi kommer dig til undsætning nu.

Ethereum udmærker sig på mange parametre, men der er særligt én fordel, som skiller sig ud fra mængden. Denne fordel går på, at teknologien tillader applikationer, og ikke kun selve valutaen, at køre på netværket. Med andre ord kan man gemme meget andet end penge på netværket. Det er netop her, at valutaen skiller sig ud fra den traditionelle kryptovaluta. Ethereum er meget mere end en digital valuta.

Ethereum er, som tidligere nævnt, også kendt for at levere hurtige transaktionstider. Laver du en overførsel nu, så vil overførslen blive registreret på modtagerens konto inden for ganske få sekunder. Denne korte transaktionstid vil gøre sig gældende, uanset om modtageren bor i nabobyen eller på den anden side af kloden.

Ethereum gør sig også positivt bemærket med sine høje sikkerhedsstandarder. Siden netværkets lancering er der kun blevet registreret ganske få sikkerhedsbrud og diverse fejl. Det betyder, at du kan føle dig helt tryg ved at handle ether.

En helt femte fordel handler om, at det er nemt og hurtigt at købe ether på nettet. Man kan handle døgnet rundt, og man kan som regel selv bestemme, om man vil overføre via betalingskort eller bankoverførsel. Du modtager de købte valutaer umiddelbart efter, at du har foretaget en indbetaling. Den lette tilgængelighed er endnu en af de fordele, som man ikke bør tage for givet, da langt fra alle kryptovalutaer er så nemme at få fingrene i.

Pas godt på dine ether med disse tips

At det generelt er sikkert at handle ether er desværre ikke ensbetydende med, at man ikke kan risikere at blive snydt, hacket eller på andre måder havne i en uønsket situation. Det er vores indtryk, at langt de fleste uheldige situationer kunne være undgået, hvis investorerne havde brugt deres sunde fornuft. Derfor anbefaler vi dig, at du tænker dig godt om, når du handler med digitale valutaer. Man kan nemlig hurtigt komme til at dumme sig, hvis man ikke har hovedet med. Du kan passe godt på dine ether ved at gøre brug af vores tips.

Undlad at handle med private

Det første tip går på at undlade at handle med private. Langt fra alle privatpersoner har onde hensigter, men det er en realitet, at det er mere sikkert at handle via børser. Under normale omstændigheder er det slet ikke nødvendigt at handle med private, når det drejer sig om digitale valutaer. Der er nemlig mange professionelle forhandlere af kryptovalutaer, herunder ether. Dermed ikke sagt, at det er hundrede procent sikkert at handle via børser. Børser kan, men bliver meget sjældent, hacket eller går konkurs.

Opbevar dine midler på en hardware wallet

Foruden at undlade at handle med private kan du også optimere sikkerheden ved at opbevare dine midler på en hardware wallet. Det er som regel muligt at opbevare sine ether hos den børs, man handler hos, men det kan som hovedregel ikke anbefales. Med udgangspunkt i værdien af dine midler kan du vurdere, hvilken opbevaringsløsning der giver bedst mening for dig.

Lav en backup

Det tager ingen tid at lave en backup af ens wallet, men på trods af det kan vi konstatere, at mange investorer glemmer at få det gjort. Det er alarmerende, idet man kan risikere at tabe alle sine midler på jorden, hvis man mister sine filer og ikke ligger inde med en backup. Spørgsmålet er, om du er villig til at løbe den risiko? Det er ikke lovpligtigt at lave en backup, men der findes ingen gode grunde til ikke at gøre det. Derfor vil vi gerne slå et slag for, at man gør dette, uanset om man handler med ether eller andre valutaer.

Ethereum kurs – Følg kursudviklingen online

Ethereum kursen er og bliver nemmest at følge online.

Euroinvestor giver dig det komplette overblik over kursudviklingen, nyheder, historistiske data, anbefalinger og meget andet. Du kan via denne gratis tjeneste følge med i, hvordan kursen ændrer sig fra dag til dag. Dermed ikke sagt, at du skal sidde klistret fast til skærmen fra morgen til aften, men som investor bør du for din egen skyld holde dig opdateret med kursudviklingen.

Som investor skal du ikke blot følge med i, hvordan kursen ændrer sig. Du skal også være dygtig til at forudsige udviklingen og kunne se mønstre i kursudviklingen. Ingen kan vide sig sikker på, hvad fremtiden byder på, men måske er der noget, som indikerer, at kursen enten vil falde eller stige de kommende uger, måneder eller år. Det er ikke det mest spændende i verden at studere grafer, men det er ikke desto mindre nødvendigt, hvis man gerne vil sikre sig den bedste investering.

Ethereum kursen er både faldet og steget det seneste år, men den generelle kurve er opadgående. Du har dermed gjort en god investering, ifald du købte ether for et år siden. Det er nu op til dig at forudsige, om kursen vil stige yderligere, eller om kursen begynder at udvikle sig i den modsatte retning.

Hvor meget er én ether værd lige nu? Det finder du hurtigst ud af ved at besøge en online tjeneste, hvor kurserne bliver opdateret i realtid. Du kan se, hvad én ether er værd i henholdsvis euro, amerikanske dollar og danske kroner.

Hvad angår kursudvikling, er det også vigtigt at skrive sig bag øret, at kursen er drevet af mange forskellige faktorer. At en hel nation forbyder deres folk at handle med kryptovaluta er blot et eksempel på, hvilke faktorer der kan præge kursudviklingen. Følger du godt med i, hvad der sker rundt omkring i verden, kan du nemmere forudsige mulige kursudsving.

Ethereum wallet

Leder du efter den sikreste wallet til dine ether? Så hjælper vi dig gerne, så du kan sove godt om natten. Først og fremmest skal du vide, at der findes utallige typer af wallets. For at sikre det bedste overblik skal du undersøge, hvilke wallets der understøtter netop den valuta, som du har tanker om at investere i. I dette tilfælde vil du købe ether. Hertil kan vi berolige dig med, at langt de fleste wallets understøtter ether, idet det er en af de mest eftertragtede kryptovalutaer.

For at sikre dine ether bedst muligt skal du oprette en wallet – nærmere betegnet en hardware wallet. Der er tale om et stykke hardware, der kan opbevare dine ether, bitcoins og evt. andre valutaer. Den helt markante fordel ved denne type wallet er, at den ikke har forbindelse til internettet. Dermed er der minimal risiko for, at du vil miste dine midler, idet hackere vil få ualmindeligt svært ved at få adgang til din wallet. For at forklare det helt lavpraktisk, så får du en liste med koder, som du skal skrive ned og først finde frem, når du skal foretage en overførsel. Uden disse koder kan du ikke få glæde af dine valutaer.

De traditionelle hardware wallets koster et sted mellem 1.000 og 3.000 kr. Det er mange penge, men investeringen er altså givet godt ud. Fælles for de fleste hardware wallets er, at de er nemme at sætte op, benytter sig af de højeste standarder inden for kryptografi og gør det muligt at gendanne ens valutaer ved behov. Der findes en række alternativer til den omtalte hardware wallet, men hvorfor ikke vælge den sikreste løsning?

Risici ved at trade ether

Det ville være fantastisk at kunne fortælle dig, at det er helt risikofrit at trade ether, men det er desværre ikke tilfældet. Uanset hvor sikker man er på sin investering, så er det en realitet, at man altid løber en risiko ved at investere i digitale valutaer. Der er også en vis risiko forbundet med at købe og sælge ether.

De ekstreme kursudsving udgør i sig selv en stor risiko, idet ens midler lynhurtigt kan falde i værdi. Man løber naturligvis en risiko for at tabe penge, uanset om man handler med aktier, obligationer eller noget helt tredje. Det skal dog ikke være nogen hemmelighed, at de digitale valutaer i langt højere grad er præget af store kursudsving sammenlignet med andre investeringsformer. Dette vil dog ikke nødvendigvis skræmme dig, hvis du allerede er bevidst om, at du risikerer at tabe penge. Omvendt kan du også være heldig at indkassere et stort afkast, hvis kursen stiger til vejrs.

Satser du alt på én kryptovaluta, så skal du være bevidst om, at du er meget sårbar over for evt. kursfald. Ethereum er heldigvis ikke den eneste valuta, man kan sætte penge i. Vores anbefaling går på at sprede risikoen ved at investere i flere digitale valutaer.

Ethereum nyheder – Hold dig opdateret

Ethereum nyheder skal læses online, hvis man stræber efter at få en så dyb indsigt som muligt. Der bliver talt om Ethereum, Bitcoin og andre valutaer i både fjernsynet og i aviserne, men disse nyheder er sjældent så dybdegående, som man kunne ønske sig. Gudskelov er der mange digitale medier, som går i dybden med at videreformidle nyheder, gode tips og forudsigelser.

www.cryptoinvesting.dk kommer dig til undsætning, hvis du er i tvivl om noget vedr. Ethereum eller en af de mange andre valutaer, som vi omtaler på hjemmesiden. Du kan altid vende tilbage til denne guide, hvis du bliver i tvivl om, hvordan du køber ether, hvordan du optimerer sikkerheden, hvordan du følger kursen eller noget helt fjerde.

Investerer du i ether, så bør du læse nyheder om kursudviklingen og andre relevante nyheder. Der sker noget nyt hver eneste uge, hvorfor det er hensigtsmæssigt at skabe sig et ugentligt overblik. Jo mere tid du lægger i at følge kryptovalutaen og dens udvikling, desto bedre forudsætninger har du for at sikre et godt afkast.