Warning: file_get_contents(https://api.coinmarketcap.com/v1/ticker/?limit=10000) [function.file-get-contents]: failed to open stream: HTTP request failed! HTTP/1.1 410 Gone in /var/www/cryptoinvesting.dk/public_html/wp-content/plugins/cryptocurrency-rocket-tools/cryptocurrency-rocket-tools.php on line 78
Binance anmeldelse » Populær og international kryptobørs
 

Binance

binance
  • Største inden for kryptovaluta
  • Sikker platform

Binance har gennem hårdt arbejde kæmpet sig vej til toppen over de mest populære kryptobørser i verden. Denne bedrift bliver ikke mindre fantastisk af, at børsen kun har eksisteret i omkring ét år. Børsen blev nemlig først stiftet i juli 2017.

De ambitiøse iværksættere bag børsen har siden lanceringen valgt at flytte en del af deres aktiviteter til Japan, hvor der ikke er de samme strenge restriktioner som i Kina. I dag har børsen kunder fra mere end 180 lande på verdensplan – heriblandt danske, kinesiske og spanske kunder.

Binance har på meget kort tid opnået så flotte resultater, at det kun er fantasien, som sætter grænser for, hvad fremtiden kommer til at byde på. I denne guide skal vi se nærmere på, hvad der kendetegner den nye børs på markedet. Her vil vi gennemgå de vigtigste fordele og ulemper ved børsen samt en række andre forhold. Du vil selvfølgelig også blive guidet i, hvordan du handler via platformen.

Du kan i øvrigt også vælge at læse vores anmeldelser af Coinbase og Etoro, såfremt du søger et godt alternativ til Binance.

Derfor skal du benytte dig af binance.com

Binance er hverken den største, ældste eller mest brugervenlige børs, men der er til gengæld mange andre fordele ved børsen. For at give dig en lidt bedre fornemmelse af, hvad du kan forvente af udbyderen, vil vi gerne gennemgå de mest betydningsfulde fordele for dig.

Stort udbud af kryptovalutaer

Binance har i modsætning til mange af de konkurrerende børser ikke valgt kun at udbyde de største valutaer. De har derimod valgt at forhandle både store og små valutaer, så der er noget for enhver smag. Listen over valutaer er så lang, at vi ikke vil nævne dem alle sammen her, men vi kan da fortælle, at du kan handle både Bitcoin, Ethereum, Litecoin, Ripple, Dash og Zcash via børsen. Der er altså nok at vælge mellem.

Binance er en børs for dig, som ikke er bange for at investere i nogle af de nyere valutaer. Du vil nemlig kunne finde mange af disse mindre kendte valutaer via platformen. Leder du efter en specifik kryptovaluta, så kan du enten forsøge at finde den på listen eller benytte dig af den smarte søgeformular. Du har også mulighed for at sortere de mange valutaer efter popularitet.

Lave gebyrer

Alle børser opkræver handelsgebyrer – og binance.com er desværre ingen undtagelse. Dog kan vi fortælle, at denne børs opkræver meget lave gebyrer sammenlignet med andre børser. Det gennemsnitlige gebyr ligger på omkring 0,1 % for hver handel, så det er altså ikke noget, der vælter budgettet. Bemærk i øvrigt at du kan få op til 50 % rabat på gebyret det første år, såfremt du er i besiddelse af børsens egen valuta.

Binance opkræver ikke gebyrer, når du overfører coins fra din egen wallet. Der bliver til gengæld opkrævet et gebyr, når du overfører den anden vej.

Kundesupport døgnet rundt

En anden meget værdifuld fordel er, at børsen yder support døgnet rundt. Der er godt nok tale om engelsksproget support, men det er ikke desto mindre rart at vide, at man kan få hjælp på alle tidspunkter af døgnet. Sidder du og har brug for hjælp til det ene eller andet, så kan du tage fat i en kundeservicemedarbejder ved at skrive eller ringe. Du kan også hjælpe dig selv ved at besøge undersiden, support. Her finder du nemlig en masse spørgsmål og tilhørende svar.

Kundeservicemedarbejderne kan give dig vished om, hvordan du opretter en bruger, hvordan du sælger dine valutaer, hvordan du lukker din konto og meget mere. Tøv ikke med at kontakte supporten, hvis behovet opstår. Svartiden kan variere alt efter travlhed.

Brugervenlig app

Binance kan ikke kun prale med at have en yderst moderne hjemmeside, men også en moderne app. Deres app kan nemt og gratis hentes ned via både App Store og Google Play. Den fungerer – med ganske få undtagelser – til alle smartphones og tablets. Dog skal vi gøre opmærksom på, at app’en er nemmest at overskue på en større skærm. Af følgende grund bør du bruge app’en via en tablet.

Via den omtalte app får du det komplette overblik over kursudviklingen i realtid. Derudover kan du både købe, sælge og overføre coins til din konto. Dermed kan du handle kryptovaluta på farten. Af sikkerhedsmæssige årsager anbefaler vi alle brugere at hente nye opdateringer til app’en med det samme, de bliver udgivet. Der er jo ingen grund til at gamble med sikkerheden.

Mulighed for at sætte personlig beløbsgrænse

Binance har implementeret en meget smart funktion, som sikrer, at man ikke kommer til at købe for dyrt. Som handlende har du nemlig mulighed for at sætte en grænse for, hvor dyrt du vil købe en given valuta. På den måde kan du minimere risikoen for at gøre en dårlig handel. Det er sund fornuft at vælge en beløbsgrænse, idet prisen konstant ændrer sig. Du kan selvfølgelig både hæve og sænke grænsen løbende.

Binance og deres begrænsninger

Binance.com udmærker sig på rigtig mange punkter, men børsen er ikke helt fejlfri.

Med hensyn til begrænsninger og ulemper er det først og fremmest relevant at vide, at binance.com er en ureguleret børs. Det betyder, at børsen ikke bliver reguleret gennem regler og love – i modsætning til visse andre børser.

Selvom sikkerheden er høj, så er det et faktum, at der ikke er mulighed for at få hjælp fra myndighederne, hvis uheldet er ude. Du er altså ikke garanteret den samme sikkerhed som hos en reguleret børs. Dette bør du have med i tankerne, når du sammenligner de forskellige børser.

Foruden førnævnte ulempe skal du også være bevidst om, at børsen som udgangspunkt ikke er for nybegyndere. Binance bruger nemlig ikke så meget energi på at guide brugerne i modsætning til en børs som Coinbase. Groft sagt er du altså overladt lidt til dig selv, når du handler via denne børs. Denne ulempe er nok den største af alle, idet den har betydning for rigtig mange mennesker.

Den sidste væsentlige ulempe er, at det ikke er muligt at købe kryptovalutaer for kontanter. I stedet skal du overføre en anden kryptovaluta som for eksempel Bitcoin eller Ethereum. Binance er faktisk en af de eneste børser, som ikke tilbyder betaling via betalingskort og bankoverførsel. Der findes ikke umiddelbart en logisk forklaring på, hvorfor de har valgt at gøre dette. Det er ikke desto mindre noget, man må affinde sig med, hvis man ønsker at handle via binance.com.

Sådan handler du

Binance er hverken den mest eller mindst brugervenlige platform, men benytter du dig af vores guide, så vil du næppe få problemer med at handle på børsen. Det er nemlig slet ikke så kompliceret, når man bare lige får sat sig ind i tingene. I dette afsnit vil vi introducere dig for, hvordan du gennemfører en handel.

Hvad enten du ønsker at handle via hjemmesiden eller app’en, så skal du oprette en bruger, som efterfølgende skal godkendes og verificeres. For at komme i gang skal du klikke på register i den øvre menu. Herefter kan du indtaste e-mailadresse, kodeord, adgangskode og evt. henvisningsoplysninger. Dernæst skal du læse og acceptere de gældende betingelser. Umiddelbart efter vil du modtage en e-mail, hvori der vil fremgå et link, som du skal klikke på for at aktivere din konto. Derefter kan du logge ind på din konto ved at indtaste din e-mailadresse og din valgte adgangskode.

Er du allerede logget ind på din konto, så skal du klikke på fund -> deposit. På denne side har du mulighed for at sende kryptovaluta til din konto. Først når du har overført midler til kontoen, kan du handle kryptovaluta via børsen. Har du brug for yderligere vejledning, så anbefaler vi dig at besøge børsens hjælpesektion. Her bliver du nemlig guidet trin-for-trin.

Før du gennemfører din første handel, bør du gøre dig nogle strategiske overvejelser. Det er især vigtigt, at du overvejer, hvilken kryptovaluta du vil satse på. Der findes ingen sikre investeringer, når det drejer sig om kryptovaluta, men der bør ikke herske nogen tvivl om, at nogle valutaer oplever større kursudsving end andre. Foruden valg af kryptovaluta skal du også tænke over, hvordan du vil opbevare dine kommende coins. Du ved nok allerede, at du skal bruge en wallet, men hvilken wallet er mon den sikreste? Vores erfaringer viser, at en hardware wallet er den sikreste løsning mht. opbevaring af digitale midler. Læs evt. vores store guide omhandlende valg af wallet.

Binance er mest for de øvede

”Alle kan komme i gang med at handle kryptovaluta”.

Ja, den er god nok, men man kan ikke komme uden om, at ikke alle børser tager hensyn til alle spekulanter. Binance er et godt eksempel på en børs, som har valgt primært at henvende sig til erfarne investorer. Det kommer først og fremmest til udtryk ved, at børsen forhandler en lang række mindre og nyere valutaer, som hovedsageligt handles af øvede.

Som nybegynder kan platformen godt virke en smule rodet og uoverskuelig, idet der er proppet rigtig mange informationer og data ind i systemet. For at blive godt rustet til at handle kryptovaluta kan du med fordel se en af de mange tilgængelige introduktionsvideoer. Det er nemlig nemmere at lære et system at kende gennem billeder end ord. Du kan selvfølgelig også bare prøve dig frem, hvis det er den måde, du foretrækker at lære en ny platform at kende på.

Selvom binance.com ikke er så begyndervenlig som andre platforme, så skal du være bekendt med, at det rent faktisk er muligt at handle på to forskellige niveauer – henholdsvis basisniveau og avanceret niveau. Den primære forskel på de to niveauer er, at du på det ene niveau får vist flere oplysninger end på det andet. Dermed kan du som nybegynder undgå at få kastet en masse uforståelige oplysninger i hovedet. Børsen er altså ikke decideret uegnet for nybegyndere.

At binance.com er en af de mest populære børser blandt øvede og ambitiøse investorer skyldes mest af alt, at børsen byder på et uimodståeligt udvalg af valutaer. Der findes efterhånden ikke den valuta, man ikke kan handle via platformen. Da udvalget er så stort, som det er, kan du fremadrettet nøjes med at handle via én børs. Det vil du helt sikkert blive glad for i længden.

Kundernes mening om børsen

Binance.com er en populær børs blandt mange udenlandske spekulanter, jovist, men hvad synes danske spekulanter om den digitale børs? Det har vi selvfølgelig undersøgt.

Den omtalte børs er på nuværende tidspunkt ikke den mest brugte herhjemme, men det betyder ikke, at det ikke er værd at lægge vejen forbi siden. Der er i hvert fald rigtig mange danskere, som kan skrive under på, at binance.com leverer en god og sikker handelsoplevelse. Det skal du næsten opleve med egne øjne, hvis du spekulerer i kryptovalutaer. Du løber ikke den store risiko ved at oprette en bruger og gennemføre en handel. Ingen siger jo, at du skal handle på den samme børs hver gang. Er du ikke tilfreds med sikkerheden, servicen eller noget helt tredje, så kan du sagtens skifte børs. Der er nemlig ingen bindingsperiode eller andet, som tvinger dig til at forblive tro mod en og samme børs.

Trustpilot.dk giver dig et godt billede af, hvad danske og udenlandske spekulanter synes om platformen. I skrivende stund har 37 kunder valgt at skrive en anmeldelse af børsen. Det har givet udbyderen en gennemsnitlig score på 7,1 ud af 10, som er betydeligt over middel. At andre har haft en god oplevelse er ikke ensbetydende med, at du også vil få en god oplevelse, men det er bestemt værd at læse kundeanmeldelser.

Binance.com er også blevet anmeldt af mange medier og bloggere, som har offentliggjort deres anmeldelser på deres respektive hjemmesider. Du kan finde frem til nogle af disse mange anmeldelser ved at google binance anmeldelser eller binance reviews – afhængigt af om du leder efter danske anmeldelser eller ej. Husk at ingen børser er perfekte, så du behøver ikke at løbende skrigende bort, blot fordi du læser én negativ anmeldelse. Der vil altid være nogle få utilfredse kunder udover de mange tilfredse.

Det er alfa og omega, at man er kildekritisk, når man læser nyheder og anmeldelser på nettet. Det er nemlig ikke alle nyheder og anmeldelser, der er lige troværdige. Derfor bør du altid undersøge, hvem der står bag indholdet, før du drager konklusioner. Som du nok ved, kan man ikke stole på alt man læser online.