Plus500

plus500
  • Alle de kendte kryptovalutaer
  • Gratis demokonto
  • Sikker platform
  • Mere end 300.000 kunder
  • Mobilapp

Plus500 er en af de førende udbydere af differencekontrakter. De udbyder i øjeblikket alt fra aktier og optioner til kryptovalutaer og råvarer. Udbyderens store udvalg af handelsinstrumenter er naturligvis noget, vi vil komme mere ind på senere i guiden. Deres portefølje består lige nu af mere end 2.000 instrumenter.

Plus500 er sammen med Coinbase, Binance og Etoro nogle af de udbydere, man ikke kan komme uden om, hvis man spekulerer i kryptovaluta eller andre instrumenter. Det er op til dig, om du vil handle via denne platform, eller om du vil vælge en af de konkurrerende services. Der er fordele og ulemper ved alle platforme, hvorfor man ikke skal forvente at finde en platform, som byder på alle de ønskede funktioner og indstillinger.

Som dedikeret investor kan man næsten ikke undgå at have hørt om denne udbyder, da de er meget synlige i mediebilledet. Interesserer du dig for fodbold, er du med sikkerhed stødt på brandet en del gange. Plus500 er nemlig sponsor for Atletico Madrid, hvorigennem de har fået en masse opmærksomhed fra medier over hele verden. Derudover har udbyderen markedsført sig massivt på nettet. Den massive markedsføring har tilsyneladende givet pote, idet kendskabsgraden og brugertallet er steget markant de seneste år.

Bag om Plus500

Plus500.com udbydes af Plus500CY Ltd, som har hovedbase på Cypern og forretningslokaler i Limassol – øens næststørste by. Virksomheden reguleres af Cyprus Securities & Exchange Commission.

Selskabet blev sat i verden i 2008 og har dermed omkring 10 år på bagen. Siden selskabets grundlæggelse for mange år tilbage er der sket rigtig meget – både på godt og ondt. Allerede i 2011 kunne selskabet prale med at have mere end 2.000.000 månedlige transaktioner. Samme år lancerede selskabet en mobilapp, som blev taget rigtig godt imod. Et par år senere – i 2013 – blev selskabet noteret på AIM sektionen af London Stock Exchange.

Plus500 er i øvrigt blevet godkendt af de danske myndigheder, hvorfor de helt lovligt kan udbyde deres services til danske investorer. I dag er der rigtig mange danskere, som glædeligt besøger platformen hver dag – både via hjemmesiden og app’en.

Du kan læse meget mere om selskabet bag platformen på den anviste hjemmeside. Her finder du også en tidslinje, som illustrerer, hvad selskabet har præsteret fra 2008 til i dag. Asaf Elimelech er navnet på den nuværende administrerende direktør i selskabet. Ham kan du også blive meget klogere på, på nettet.

Anmeldelse af Plus500

Plus500 har mange års erfaring og er godkendt af de danske myndigheder – det lover jo godt. Dog er det for tidligt at sige noget om, hvorvidt udbyderen kan indfri dine ønsker og behov. Det kommer nemlig i høj grad an på, hvor mange og hvor strenge krav du stiller. For at undgå at spilde din dyrebare tid råder vi dig til at læse vores anmeldelse, før du foretager dig andet. Alt hvad du har brug for at vide om udbyderen, fremgår af vores anmeldelse, hvorfor du bør smide alt andet til side og koncentrere dig om at læse.

I vores anmeldelse fortæller vi helt ærligt og åbent om vores indtryk af platformen. Her kommer vi ind på faktorer som brugerflade, produkter, kundeservice, sikkerhed, sprog og kontrol. Med andre ord kigger vi på alt det, som vi vurderer er væsentligt at vide noget om. Efter at have læst anmeldelsen kan du overveje, om udbyderen fortjener en chance. Der er ingen tvang.

Der er desværre ingen til at fortælle dig, om du skal vælge den ene eller anden udbyder. Det skal du selv finde ud af, hvorfor du bør sætte dig grundigt ind i tingene, før du til- eller fravælger en eller flere udbydere. Det er trods alt ret afgørende, at man finder den helt rette udbyder.

Brugerflade

Plus500 har gennem tiden fået massiv kritik for deres brugerflade, som for år tilbage blev beskrevet med ord som uoverskuelig, uprofessionel og rodet. For en håndfuld år siden valgte udbyderen at investere i et nyt design til stor glæde for de mange brugere. I dag kan man forvente at opleve en meget overskuelig og moderne platform, når man besøger plus500.com. Det er ingenlunde den mest brugervenlige platform på markedet, men det er til gengæld heller ikke den mindst brugervenlige af slagsen.

Den nuværende brugerflade er så simpel og overskuelig, at vi vil påstå, at alle kan finde rundt på siden. En ting er at kunne skabe sig et godt overblik. En anden er at forstå at bruge de mange funktioner. Det sidste kan godt blive en udfordring, hvis man er helt ny som investor. Plus500 byder nemlig på en masse forskellige redskaber, som man næppe kender til, hvis man ikke er vant til at investere i aktier, optioner eller andet. Man kan gudskelov læse sig til det meste, hvis man bliver i tvivl om noget.

Efter seneste opgradering er det svært at pege på, hvad plus500.com kunne gøre bedre i forhold til deres brugerflade. Som investor skal du selvfølgelig være velkommen til at sende feedback til udbyderen, hvis du har noget på hjerte. Det kan for eksempel være, at du synes, at der mangler en vigtig funktion e.l.

Kontotyper

Plus500 har udviklet to slags konti til deres kunder af den simple grund, at ikke alle kunder ønsker at investere egne midler. For disse kunders vedkommende er det fantastisk, at man kan investere uden at løbe en egentlig risiko. De to repræsenterede kontotyper består af henholdsvis standardkonto og demokonto. Du får valget mellem disse to typer af konti, når du forsøger at oprette en bruger.

Som standardbruger handler du med rigtige penge, mens du som demobruger handler med virtuelle penge. Ergo er det ret så vigtigt, at man vælger den rigtige kontotype. Ligger du ikke inde med en opsparing, eller har du bare ikke mod på at investere egne penge, skal du selvsagt oprette en demobruger. Det er helt gratis og uforpligtende at oprette en demobruger.

Et godt tip er at være demobruger i et par uger, så man når at vænne sig til platformen, inden man skal gennemføre en rigtig handel. Kunsten er at mærke efter, hvornår man er klar. Det kan være udfordrende, men det er ikke desto mindre vigtigt, at man ikke kaster sig ud i noget, man ikke føler sig tryg ved.

Produkter

Plus500 har så mange forskellige handelsinstrumenter, at de har valgt at sortere dem efter type. Du finder den store liste over instrumenter ved at klikke på handelsinstrumenter -> alle handelsinstrumenter. Herfra kan du kigge nærmere på deres udvalg af indeks, forex, råvarer, krypto, aktier, optioner og ETF’er. Man kan godt få en del tid til at gå med at udforske udvalget, idet der er så mange forskellige handelsaktiver at vælge mellem.

Deres udvalg af kryptovalutaer er ret begrænset, men der findes da et par rigtig interessante kryptovalutaer på listen. Du kan bl.a. handle Bitcoin, Bitcoin Cash, Ethereum, Ripple og Litecoin. Plus500 har altså valgt at specialisere sig i nogle af de større virtuelle valutaer. For at læse mere om de forskellige valutaer skal du klikke på vis yderligere oplysninger i højre side af skærmen.

Plus500 har også et enormt udvalg af aktier. Du kan både investere i danske, tyske, franske, japanske, hollandske og finske aktier. Du finder den komplette liste over lande under menupunktet, aktier. Her henvises der også til en liste over de mest populære aktier.

For at gøre det hele lidt lettere for brugerne er der blevet udviklet en intelligent søgefunktion. Med denne søgefunktion kan man nemt søge efter den ønskede aktie, valuta eller option. Således slipper man for at bruge evigheder på at lede efter en nål i en høstak.

Kundeservice

Plus500 er så glade for deres kunder, at de står til deres rådighed 24 timer i døgnet – 7 dage om ugen. Det betyder, at du som kunde kan få hjælp døgnet rundt.

Den populære udbyder har ligesom de fleste andre udbydere valgt at lave en oversigt over de mest stillede spørgsmål. FAQ’en indeholder bl.a. spørgsmål og svar omhandlende indbetaling, finansielle instrumenter, kontoregistrering, handel, udbetalinger og regulatorer. Der er dog ingen garanti for, at du finder svar på dit spørgsmål på denne side. Finder du ikke svar på dit spørgsmål, kan du kontakte supportteamet ved at skrive en e-mail eller ved at skrive på livechatten.

For dansk support skal du skrive en e-mail, idet der ikke tilbydes dansksproget support via livechatten. Den eneste ulempe ved at skrive pr. mail er, at svartiden kan være en anelse lang. Det er derfor bedst at skrive på livechatten, hvis man har brug for et hurtigt svar. Plus500 tilbyder ikke telefonisk support på nuværende tidspunkt. Al kommunikation foregår altså skriftligt.

Sikkerhed

Plus500 er, som tidligere nævnt, en reguleret udbyder. Det er faktisk et stort kvalitetsstempel i sig selv, men der er mere at sige om sikkerheden.

I henhold til EU’s finansforordninger opbevares kunders midler adskilt fra egne midler. Det lyder jo meget godt, men hvad betyder det for dig og dine midler? Det betyder helt kort og godt, at dine midler ikke kommer i klemme i en evt. konkurssituation. Det er meget tvivlsomt, at plus500.com kommer til at gå konkurs, men skulle det alligevel ske, så er dine midler i sikkerhed.

Plus500.com kører på en sikker forbindelse, hvor dine personfølsomme oplysninger som navn, adresse og kreditkortoplysninger bliver krypteret, når de indtastes på hjemmesiden.  Udbyderen gør altså, hvad de kan for at passe godt på dine personoplysninger.

Platformen er vel at bemærke sikker via både web og app.

Sprog

Plus500 er indtil videre tilgængelig på over 30 forskellige sprog. Det omfatter ikke kun hovedsprog som tysk, fransk, kinesisk, italiensk og russisk, men også mindre brugte sprog som dansk og svensk.

At platformen udbydes på dansk er naturligvis et stort plus, men det er et mindre stort plus, at mange af oversættelserne bærer præg af sjusk. Læser man nogle af de mange beskrivelser, vil man hurtigt kunne pege op til flere fejl ud. Det er ikke så slemt, at man ikke forstår, hvad der menes, men det er altså ikke helt optimalt, at der ikke er blevet gjort mere ud af oversættelsesdelen. Dog skal det for en god ordens skyld nævnes, at oversættelserne er blevet betydeligt bedre med tiden. Det har faktisk stået meget værre til tidligere.

Du kan med blot to klik skifte sprog via den øvre menu, hvis du ønsker det.

Kontrol

Risiko Management Tools dækker over alle de værktøjer, man kan bruge til at kontrollere ens investeringer. Du bestemmer selv, om du vil benytte dig af de tilgængelige værktøjer. I første omgang bør du gøre dig bekendt med, hvilke muligheder værktøjerne byder på. I skrivende stund kan du gøre brug af følgende værktøjer:

  • Luk ved gevinst / luk ved tab
  • Garanteret stop
  • Trailing stop

De to førstnævnte værktøjer – luk ved gevinst og luk ved tab – gør det muligt for dig at sikre en gevinst eller begrænse et tab. Det du helt konkret gør er at indstille en specifik kurs, som din position vil lukke til. Det er sund fornuft at eksperimentere med disse to værktøjer, uanset om man er nybegynder eller erfaren investor.

Dernæst har vi garanteret stop, som også er en meget anvendelig feature. Med denne feature kan du sætte en absolut grænse for dit potentielle tab. Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at denne feature kun kan bruges på visse investeringer.

Slutteligt har vi trailing stop, som ligeledes er en pragtfuld funktion. Denne funktion gør det nemlig muligt at begrænse et tab og samtidig sikre en gevinst. Som investor kan du med funktionen gøre således, at din position automatisk lukker, hvis kursen ændrer sig i en ugunstig retning. Dermed slipper du for at holde øje med investeringen hele tiden. Denne funktion sparer dig altså for en masse tid og ikke mindst bekymringer.

Sådan åbner du en konto hos plus500.com

Afslutningsvis vil vi gerne introducere dig for, hvordan du opretter en bruger på plus500.com. Man kunne godt frygte, at det var en besværlig affære, men det er ikke tilfældet hos denne udbyder. For at oprette en bruger skal du gøre følgende:

  1. Klik på begynd at handle
  2. Vælg ønsket kontotype (standardbruger eller demobruger)
  3. Indtast e-mail og adgangskode
  4. Indtast oplysninger om dig selv (navn, personnummer, land, fødselsdato m.v.)
  5. Udfyld et spørgeskema
  6. Afslut registreringen

Hvem havde troet, at det ville være så nemt at oprette en bruger?

Systemet er sat så simpelt op, at der ganske enkelt ikke er noget at tage fejl af. Dog kan der selvfølgelig forekomme fejl, som bør indberettes til kundeservice.

Når du er logget ind, vil du i bunden af hjemmesiden se, at du kan skifte kontotype med kun ét klik. Du klikker blot på enten skift til rigtige penge eller skift til demomodus.