For nybegyndere og øvede

For nybegyndere og øvede

Lær mere om kryptovaluta uanset om du er nybegynder eller øvet.
Få højt afkast

Få højt afkast

Vi hjælper med de bedste platforme og strategier, så du kan få maksimalt afkast.
Strategier og begreber

Strategier og begreber

Læs om de forskellige strategier og begreber her på siden.
De bedste platforme

De bedste platforme

Vi har anmeldt mange platforme og anbefaler kun de bedste platforme tildig.

Bliv klogere på kryptovaluta

Bliv klogere på kryptovaluta

Enhver tidsperiode har sit buzzword, og i denne digitale tidsperiode er der særligt ét buzzword, der vækker stor opsigt i medierne – nemlig kryptovaluta. Du behøves ikke at have fulgt ret meget med for at vide, at der spekuleres i kryptovalutaer som aldrig før.

Der tales om cryptocurrency (på dansk kryptovaluta) i både medierne, rundt om middagsbordene og i alle andre tænkelige sammenhænge. Den store opmærksomhed omkring den særlige valutatype har med al sandsynlighed gjort dig nysgerrig efter at vide mere om, hvad det går ud på. Er det korrekt antaget? I så fald har du gjort dig selv en tjeneste ved at besøge denne informationsside omhandlende cryptocurrency.

Hvad er en kryptovaluta?

Du er med garanti stødt på begrebet mange gange før, men det er ikke ensbetydende med, at du har fået helt styr på, hvad der definerer en kryptovaluta. Der er gudskelov hjælp at hente for dig, som ikke er klar over, hvilke forskelle der er på traditionelle valutaer og kryptovalutaer. Der er nogle ret væsentlige forskelle på disse to valutaformer, som du skal have indsigt i, før du beslutter dig for, hvor din formue skal placeres.

En kryptovaluta er en digital valuta, som hverken opereres af banker eller regeringer i modsætning til fysiske valutaer. Der er mulighed for både at spekulere og handle med digitale valutaer på samme måde som med fysiske valutaer. Der findes i øjeblikket et godt stykke over 1.500 forskellige kryptovalutaer. Dette tal forventes at vokse markant de kommende år i takt med, at flere spekulanter får øjnene op for, hvilke fordele der er ved at handle med digitale valutaer.

Der findes over 1.500 forskellige kryptovalutaer, jovist, men ikke alle eksisterende valutaer er lige udbredte og attraktive. I et af de kommende afsnit bliver du introduceret for, hvilke kryptovalutaer der er de mest udbredte lige nu. På baggrund af den viden kan du nok lettere beslutte dig for, hvilke valutaer du vil spekulere i.

Kryptovalutaer bliver af mange klassificeret som alternative valutaer og virtuelle valutaer. Det skyldes, at der er tale om fuldkommen digitale valutaer, som kun eksisterer og handles digitalt. Derfor er det heller ikke muligt at hæve valutaerne kontant på lige fod med euro, dollars osv. Du vil senere i guiden kunne læse alt om, hvorfor det kan være værd at kvitte sine investeringer i fysiske valutaer til fordel for digitale valutaer.

Den grundlæggende teknologi bag cryptocurrency er ikke revolutionerende. Kryptering har eksisteret i rigtig mange år – faktisk helt tilbage til anden verdenskrig. Under anden verdenskrig var der et stort behov for at kunne overføre oplysninger fra en enhed til en anden, uden at det kunne spores. Det var netop her, at krypteringsteknologien kom ind i billedet. Den helt store fordel ved kryptering er, at teknologien sørger for, at fortrolige oplysninger bliver omdannet til ulæselige koder. Kryptering egner sig selvsagt glimrende til pengeoverførsler, da teknologien er med til at sikre høj sikkerhed og anonymitet.

Det er mere eller mindre umuligt for det offentlige at spore, hvem der har sendt og modtaget oplysninger og overførsler takket være krypteringsteknologien.

De mest udbredte kryptovalutaer

Der findes efterhånden så mange forskellige kryptovalutaer, at man hurtigt kan komme til at miste overblikket, hvis man ikke holder tungen lige i munden. Der er udsigt til, at endnu flere nye valutaer vil se dagens lys i fremtiden, hvorfor det er vigtigt at kunne skelne de attraktive valutaer fra de mindre attraktive.

Der er ikke noget at sige til, at du bliver helt forpustet ved tanken om, at der findes langt over tusinde forskellige valutaer. Det er heldigvis ikke nødvendigt at have kendskab til samtlige valutaer. Du bør dog vide, hvilke valutaer der er de mest udbredte og attraktive.

I dette afsnit vil vi introducere dig for tre udvalgte valutaer bestående af Bitcoin, Ethereum og Litecoin. I princippet kan du sagtens investere i alle tre valutaer, men mon ikke du har én favorit blandt disse. Du kan via vores undersider læse mere om de tre udvalgte valutaer, som kan købes og sælges online.

Bitcoin

Bitcoin er uden sammenligning den mest populære kryptovaluta i øjeblikket. Dette kommer næppe som et chok for dig, da du helt sikkert har bemærket den store hype omkring netop denne digitale valuta. Bitcoin blev udviklet i 2009 af en anonym person eller gruppe. Satoshi Nakamoto er navnet på den person eller gruppe, som udviklede valutaen i sin tid. Satoshi Nakamoto formodes at være en af verdens rigeste personer, ifald der er tale om en person.

Bitcoin var den første eksisterende kryptovaluta. Selvom valutaen efterhånden har mange år på bagen, må man sige, at den fortsat lever i bedste velgående. Idéen gik på at skabe en valuta, som kunne fungere på samme måde som traditionelle valutaer uden indblanding fra hverken myndigheder, banker eller regeringer. Bitcoin blev den første i rækken af rigtig mange kryptovalutaer, som i dag bliver handlet i stor stil over hele verden.

Bitcoin er en meget omdiskuteret kryptovaluta, som på trods af store udsving har vundet indpas i mange spekulanters hjerter. De dygtigste investorer har tjent mange millioner kroner på at handle med netop denne valuta. Ingen kan garantere dig, at du kan blive millionær ved at spekulere i digitale valutaer, men der er al mulig god grund til at gøre sig klogere på den omtalte valuta. Bitcoin valutaen er nemlig kommet for at blive.

Ethereum

Ethereum er ikke lige så udbredt herhjemme som Bitcoin. Dermed ikke sagt, at det ikke er værd at kende til denne kryptovaluta. Teknologien blev grundlagt i 2013 og er dermed en håndfuld år yngre end Bitcoin. Ethereum blev grundlagt af den dengang kun 19-årige programmør, Vitalik Buterin. Grundlæggerens idé var at udvikle en forbedret udgave af Bitcoin.

Det er ingen hemmelighed, at Ethereum minder om Bitcoin på mange måder. Det er en smagssag, om man er mest til den ene eller anden kryptovaluta. Det kan man først tage stilling til, når man kender til forskellene på de to valutaer. Ethereum har som teknologi gjort sig positivt bemærket med imponerende hurtige transaktionstider. De hurtige transaktionstider er blot et ud af mange plusser ved denne valuta.

Ethereum skabes / mines konstant. Det sker via et stort globalt netværk af såkaldte minere, som holder det hele i gang. Mining er en avanceret måde at udvinde valuta på. Det særlige ved mining er, at ingen enkeltpersoner har fuld kontrol over netværket. Kontrollen er derimod fordelt ud på flere tusinde minere. De mange minere opererer fra forskellige lande verden over. Du skal også overveje at blive miner, hvis du gerne vil tjene transaktionsgebyrer. Der kan være mange penge at tjene på denne form for mining.

Ethereum er en af de kryptovalutaer, der bliver spændende at følge de kommende år. Rigtig mange spekulanter holder øje med både Ethereum og Bitcoin, idet disse valutaer minder meget om hinanden. Hvilken valuta vil mon klare sig bedst på sigt? Ingen ved det med sikkerhed.

Litecoin

Litecoin er den tredje og sidste kryptovaluta, vi vil komme ind på i denne omgang.

Litecoin er, som du måske allerede ved, en peer-to-peer digital valuta. Vi har mere konkret at gøre med et open source netværk, som ligesom de andre digitale netværk ikke berøres af hverken myndigheder eller banker. Litecoin er blevet kendt for at levere hurtige transaktioner og en fremragende opbevaringsteknologi sammenlignet med andre kendte kryptovalutaer.

Charlie Lee, tidligere ansat hos Google, er manden bag Litecoin, som i dag hører til blandt de førende digitale valutaer. Han skabte valutaen i 2011. Flere asiatiske børser er for nyligt begyndt at præsentere netop denne valuta på deres liste over investeringsmuligheder.

Litecoin betragtes som det mest populære alternativ til Bitcoin. At handle med Litecoin skulle efter sigende være mere sikkert end at handle med andre digitale valutaer. Det hænger sammen med, at valutaen ikke på samme måde er udsat for angreb via netværksfejl, som det er tilfældet for mange andre valutaer.

Derfor skal du handle med kryptovalutaer

Ligger du inde med en større formue, som du gerne vil placere på den mest hensigtsmæssige måde, så spekulerer du måske på, om det er klogest at sætte pengene i banken, investere i aktier eller måske endda handle med kryptovaluta.

Ingen kan give dig svar på, hvordan du skal forvalte netop din formue. Det skal du selv finde ud af ved at gøre dig bekendt med din egen risikoprofil og din tiltro til forskellige investeringsformer. Der vil altid være nogle investeringer, som er mere risikofyldte end andre. At handle med kryptovalutaer er ikke den sikreste måde at forvalte sin formue på, men du kan tjene mange penge, hvis du spiller dine kort rigtigt.

Nu til sagens kerne – hvorfor skal du overveje at handle med kryptovalutaer? Det vil vi gerne give dig nogle gode bud på i de kommende underafsnit.

Fuld anonymitet

En af de store fordele ved denne investeringstype er, at man kan handle hundrede procent anonymt. Det er mere end almindeligt svært at finde ud af, hvem der har sendt og modtaget pengene. Ulempen ved anonymiteten er, at den bliver udnyttet af kriminelle. Det er dog vigtigt at slå fast, at det at handle med kryptovalutaer ikke er forbeholdt kriminelle.

Bag de fleste kryptovalutaer ligger der en kryptering, som slører både modtagerens og afsenderens oplysninger. Denne kryptering er mere eller mindre umulig at bryde, hvorfor man ikke skal frygte for sin anonymitet, når man handler med digitale valutaer. Graden af anonymitet kan variere fra teknologi til teknologi.

En evt. ny regulering af kryptovaluta kan sætte en stopper for, at man kan handle anonymt.  EU har meldt sig klar til at regulere de digitale valutaer, hvis de tilstedeværende risici vokser.

Det går hurtigt

En anden fordel ved at handle kryptovaluta er, at det går imponerende stærkt. Det er nemlig muligt at foretage en overførsel fra en verdensdel til en anden på få minutter. Til sammenligning ville det tage flere dage, hvis man skulle lave en traditionel bankoverførsel. Det er desuden meget billigere at overføre penge med kryptovaluta sammenlignet med en bankoverførsel. Der er altså både tid og penge at spare.

Vi lever i en travl verden, hvor tingene gerne skal gå så hurtigt som muligt. Derfor er det ikke så underligt, at den gammeldags bankoverførsel er ved at tabe terræn til smartere og billigere løsninger som denne.

Potentielt stort afkast

Du kan opnå et stort afkast ved at handle med digitale valutaer, hvis du køber og sælger på de rigtige tidspunkter. Det handler i den anledning om at lytte til sin mavefornemmelse og bruge sin sunde fornuft. Derudover vil det være en fordel, hvis man ved, hvordan man kan forudsige udsving, før de sker.

Køb og salg af kryptovaluta sker i stigende grad med spekulation for øje. Det er ganske sandsynligt, at handlen med kryptovaluta vil blive sidestillet med aktiespekulation i fremtiden. Det er ikke sket endnu, men flere ting peger på, at det vil ske på et tidspunkt. Du bør som spekulant krydse fingre for, at der ikke bliver indført en ny skattemæssig lovgivning på området, da det kan betyde, at du vil blive beskattet af et evt. afkast.

Er du ikke bange for at løbe en risiko, og tror du på, at kurserne stiger, så skal du ikke tøve med at kaste dig ud i det. Alle kan komme i gang med at handle digitale valutaer.

Erfaren spekulant eller ej, bør du aldrig satse flere penge, end du kan tåle at miste. Dette skal du altid huske på, uanset om du ønsker at investere i det ene eller andet.

Hvordan køber man cryptocurrency?

Som dedikeret spekulant skal du ikke blot vide, hvilke fordele der er ved at handle cryptocurrency. Du skal naturligvis også vide, hvordan du handler med denne type valuta. Dette vil vi fortælle dig alt om i dette afsnit, så læs med lidt endnu.

I princippet kan alle købe cryptocurrency, men man bør kun overveje muligheden, hvis man er indforstået med, hvilke risici man løber. Der er risici forbundet med alle investeringer, og handel med cryptocurrency er desværre ingen undtagelse. Længere nede på siden vil du blive introduceret for, hvilke risici der er ved denne investeringstype.

Det er først og fremmest vigtigt at slå fast, at det ikke er muligt at købe hverken den ene eller anden form for cryptocurrency gennem banken. Det skyldes, at de danske banker ikke er interesseret i at handle med digitale valutaer. Der er faktisk mange banker, som helt forbyder deres ansatte at købe kryptovalutaer. Nordea er en af de banker, som har udstedt et forbud til flere tusinde ansatte.

I dag kan man købe kryptovalutaer via mange forskellige brokers – eller på dansk mæglere. Coinbase, Binance og Etoro er nogle af de mæglere, man skal kende til, hvis man gerne vil købe cryptocurrency. Det er både nemt, hurtigt og sikkert at investere i cryptocurrency gennem disse tre mæglere, som er kendt over hele verden. Langt de fleste mæglere tilbyder, at man kan købe digitale valutaer med betalingskort og bankoverførsel.

Det er op til dig, hvilken mægler du vil benytte dig af, men du kan gøre klogt i at vælge din mægler med omhu. Der er nemlig stor forskel på de forskellige mæglere målt på transaktionstider, sikkerhedsniveau, serviceniveau og andre faktorer.

For at opbevare dine købte kryptovalutaer skal du have oprettet en wallet. En wallet er en slags tegnebog, som på mange måder minder om en bankkonto. Fra denne særlige tegnebog er det nemlig muligt både at sende, modtage og opbevare kryptovalutaer. Opretter du dig via en børs, vil der automatisk blive oprettet en wallet til dig. Inden for wallets taler man om to forskellige typer – henholdsvis online wallets og offline wallets. Der er fordele og ulemper ved begge typer.

Det er alfa og omega, at du bruger din sunde fornuft, når du handler med kryptovalutaer, idet ikke alle mæglere er lige pålidelige. For at undgå at blive snydt anbefaler vi, at du henvender dig til en af de mæglere, som vi henviser til via oversigten. Vi linker nemlig kun til sikkerhedsgodkendte, professionelle og troværdige mæglere med mange års erfaring.

Cryptocurrency news – hold dig opdateret

For at finde ud af hvordan du placerer din formue bedst, er du nødt til at holde dig up-to-date med, hvordan markedet for kryptovaluta udvikler sig. En søgning på cryptocurrency news eller kryptovaluta nyheder vil fjerne enhver tvivl om, hvorvidt markedet er i udvikling. Der er nemlig tale om et marked i rivende udvikling. Det indtryk har du højst sandsynligt også fået gennem diverse medier.

Selvom cryptocurrency jævnligt er i mediernes søgelys, så kan du ikke nøjes med at læse dagsavisen eller se tv-nyheder om aftenen. Du skal også bruge tid på at læse nyheder og blogindlæg via fagrelevante hjemmesider. Derudover bør du følge med på diverse fora og evt. selv deltage i debatten, hvis du har noget på hjerte. Der findes efterhånden mange online fællesskaber, hvor spekulanter deler forudsigelser og gode tips med hinanden. Gå aktivt ind i debatten og lad dig inspirere af andre kloge mennesker. Det kan godt betale sig.

Det er et faktum, at digitale valutaer er i konstant udvikling. Valutaerne kan opleve store udsving, hvorfor det er en god idé at holde sig opdateret på, hvad der sker. Bitcoin er blot en ud af flere kryptovalutaer, som har oplevet markante udsving de seneste år. Kunsten er at købe, når kursen er på sit laveste og sælge igen, når kursen er på sit højeste.

Hvilke risici er der ved at købe cryptocurrency?

Ingen investeringer er risikofrie.

Det ved enhver spekulant og investor, men er du indforstået med, hvilke konkrete risici der er ved at handle med netop cryptocurrency? Ellers bør du søge viden om dette, før du placerer din formue i Bitcoin, Ethereum, Litecoin eller en helt fjerde kryptovaluta. I banken bliver du informeret om, hvilke risici der er ved at investere i henholdsvis aktier, obligationer og værdipapirer, men du får ikke fortalt, hvilke risici der er forbundet med at handle cryptocurrency. Derfor vil vi gerne fortælle dig alt om dette.

  1. Store udsving – Der er både fordele og ulemper ved at investere i valutaer med store udsving. Der kan opleves store stigninger på flere tusinde procent, men der kan altså også opleves store fald. Din investering kan gå fra at være mange tusinde kroner værd til at være næsten værdiløs fra den ene uge til den anden. Det er en del af gamet. Derfor bør du kun investere penge, som du kan tåle at miste.
  2. Risiko for angreb – Flere tilsynsmyndigheder har været ude og anbefale investorer at beskytte sig mod hacking. De tidligere omtalte wallets er nemlig relativt udsatte for hackerangreb, hvis de ikke er sikret ordentligt.

Wallets er krypterede, anonymiserede konti, hvorfor det er svært at finde frem til de udspekulerede hackere. For at minimere risikoen for at blive hacket bør man opbevare sine kryptovalutaer på sikker og ansvarlig vis. Der er ingen grund til at tage unødvendige chancer. Det er ikke muligt at forsikre sig mod tab som følge af hacking, når det kommer til cryptocurrency. Ergo er det dit eget ansvar at passe godt på dine investeringer.

Hvilke kryptovalutaer er værd at satse på i øjeblikket?

Det er endnu et godt spørgsmål.

I stedet for at placere hele ens formue i én kryptovaluta kan man overveje at sprede sin risiko ved at investere i forskellige digitale valutaer. Med denne strategi risikerer du ikke at miste hele din formue, blot fordi én af dine investeringer går skævt. Du er i din frie ret til at købe så mange forskellige valutaer, som du ønsker. Du bør dog kun handle med valutaer, som du har en vis indsigt i. Udvælg evt. 2-3 valutaer, som du spår en lovende fremtid. Her kunne Pepe the frog være et godt bud.

Det er svært at svare på, hvilke kryptovalutaer der er værd at satse på, da markedet udvikler sig time for time. Den bedste investering i dag er altså ikke nødvendigvis den bedste investering i morgen. Det gælder endnu en gang om at følge med i, hvordan kurserne udvikler sig. I denne guide er du blevet præsenteret for op til flere digitale valutaer, men ingen siger, at du skal sætte din lid til en af disse valutaer. At en valuta er populær betyder nemlig ikke altid, at den er værd at investere i.

Er du fortsat i tvivl om, hvilken kryptovaluta du skal satse på, så allier dig med en ven eller bekendt, som har forstand på at handle med kryptovalutaer.

CryptoInvesting.dk – Anmeldelser, tips og nyheder

CryptoInvesting.dk stiller skarpt på markedet for kryptovaluta.

Vi ønsker ikke kun at henvise til de bedste børser, men også at viderebringe de bedste tips og nyheder. Alt dette sker via vores gratis hjemmeside, som kan tilgås døgnet rundt fra enhver enhed. Vores dygtige skribenter og øvrige allierede sørger for, at du altid kan få besvaret dine ubesvarede spørgsmål. For at få stillet din tvivl anbefales du at læse nogle af de mange tilgængelige informationstekster og inspirationsartikler. Har du spørgsmål, kan du altid tage kontakt til en af vores dygtige eksperter.

Foruden at præsentere dig for forskellige mønter og teknologier, har vi også sørget for, at du kan læse anmeldelser af de førende børser. Du bør læse disse anmeldelser, hvis du gerne vil vide, hvad der adskiller de mange børser fra hinanden. For den nye og uerfarne investor kan børserne synes meget ens, men der kan være – og er ofte – markante forskelle. Det er for eksempel ikke alle, som tilbyder betaling via betalingskort. Derudover er der stor forskel på, hvor meget energi børserne lægger i det sikkerhedsmæssige område. Gå på jagt efter den mest pålidelige børs i dag og kom i gang med at investere i cryptocurrency.